Lørdag d. 21. Juli blev det berømte rallysprint i Gammelrand (Nyrand) grusgrav afviklet i ca. 30 graders varme. 58 deltagere havde fundet vej til gammelrand og Danmarks pt. 3 største unge talenter i rallysporten havde hver især fundet midler til at leje en R5 rallybil. Så der var lagt op til en rigtig herredyst, og det blev det også. Vinder blev Jacob Lund Madsen med Line Lykke ved sin side i Skoda Fabia R5, Simon Valentin med Jeanette Kvick i Hyundai I20 R5 blev 2 et par sekunder efter og de seneste års “Vanevinder” Joachim Grahn fra Sverige blev 3’er i sin ældre Ford Focus WRC bil.